HISTORIE

De første Streetmanagere så dagens lys allerede i 2005, hvor det var en betegnelse for de unge, som Sandy Madar i sit daværende frivillige gadearbejde havde hjulpet på rette fod ved at rydde op i henholdsvis deres juridiske problematikker og gældsproblemer. De unge kom nu i gang med job og/eller uddannelse og hjalp Sandy med at hjælpe andre unge til at følge deres vej ud af det kriminelle miljø.

Sandy Madar havde inden hun startede Den Sociale Retshjælps Fond i 2007 arbejdet frivilligt på gadeplan siden 2001. Arbejdet udførte hun i udsatte boligområder i Aarhus; Trillegården, Bispehaven, Gellerupparken og Rosenhøj var blandt de boligområder, der frem til 2007 blev besøgt. Her hjalp Sandy Madar de unge med alt fra gældsproblematikker til henvisning til advokater og retshjælpsorganisationer samt forskellige behandlingstilbud som fx misbrugsbehandling. Sandy Madars gadearbejde var også en af årsagerne til, at hun startede Den Sociale Retshjælps Fond i maj 2007, idet at retshjælpen til at begynde med udelukkende var målrettet netop de kriminalitetstruede og kriminelle unge, som både Sandy Madar og hendes Streetmanagere mødte på gadeplan i Aarhus. Igennem Den Sociale Retshjælps Fond kunne de unge sikres en mere kvalificeret og helhedsorienteret hjælp til at komme på rette spor.

Den Sociale Retshjælps Fond fortsatte derfor fra 2007 med at hjælpe de unge, som Streetmanagerne henviste eller kom med. Ligeledes var Streetmanagerne med til at formidle Den Sociale Retshjælps Fonds rådgivningstilbud blandt de kriminalitetstruede og kriminelle unge i de udsatte boligområder i Aarhus.

I 2011 besluttede Den Sociale Retshjælps Fond at rykke denne indsats til Nørrebro i København, idet at der på daværende tidspunkt var særlig fokus på kriminalitetstruede og kriminelle unges samt bandemedlemmers behov for hjælp. Vi laver fortsat dette arbejde og er nu ved at udvide projektet, så Streetmanagerne i 2014 kommer i både Lundtoftegade og Aldersrogade på Nørrebro.

2017
Streetmanager har i 2017 fået cementeret sin tilstedeværelse i Klubben i 43 i Lundtoftegade, som er en stor støtte i Streetmanagernes daglige arbejde. Således ligger de lokaler til både boksetræning og Multicreative Studios, hvor de unge kan lave deres egen musik. En af de unge har endda fortalt om projektet i et program DR Ultra. Det er en stor fordel for Streetmanagerne at have et fast holdepunkt i deres arbejde, hvor de har nem kontakt til de unge i området.

Derudover har Steetmanagerne i 2017 fået opfyldt deres ønske om at kunne tage de unge med på tur. De har f.eks. været til udendørskoncert og boksekamp. Det er Streetmanagerforeningens forhåbning at de tage de unge med på mange flere ture i de kommende år.

2016
Efter over fire positive og resultatgivende år, hvor Streetmanagerne har opereret i Lundtoftegade og det sidste år også i Aldersrogade i København, har projektet desværre stået i stampe siden sommeren 2015, hvor vi kun har ydet lettere rådgivning samt afsluttet alle igangværende sager. Dette skyldes, at behandlingen af en fondsansøgning omkring metodeudvikling trak ud fra Socialstyrelses side; svaret, som skulle have været afgivet d. 1/6 2015, kom først d. 10/1 2016, hvor man havde valgt at annullere puljen, hvilket betød at vi i en længere periode har siddet fastlåst uden driftsmidler eller mulighed for at søge nye midler. Grundet manglende ressourcer har det derfor kun været muligt at fortsætte den ugentlige fodboldtræning og den åbne rådgivning for alle områdets beboere i samarbejde med Den Sociale Retshjælps Fond, hvorimod vi blandt andet har måttet nedtrappe vores opsøgende gadearbejde målrettet de kriminalitetstruede og kriminelle unge. Afdelingen i Aldersrogade blev i foråret sat helt i bero.

Foruden det at søge midler til at opretholde driften, har Streetmanagerforeningen brugt året på at planlægge en underafdeling – ”Streetmanager Junior” – bestående af ressour­cestærke unge mellem 16 og 20 år, som forventes at skulle overtage stillingerne som Streetmanagere og Sportsmanage­re i fremtiden. Formålet med ”Streetmanager Junior” er først og fremmest at fastholde de unge på den rette kurs ved at give dem noget ansvar, men også at anvende den uudnyttede ressource, som de 16-20 årige udgør. Junior-managerne har typisk nemmere ved at håndtere de helt unge (13-14-årige), end de ældre Streetmanagere har, og denne yngre del af målgruppen er vigtig at nå ud til, idet mange af dem endnu ikke befinder sig i det kriminelle miljø.

Første led i opstarten af denne underafdeling har været at søge midler til et projekt, som kan nå ud til disse unge og der­med gøre dem bekendt med Streetmanagerforeningens arbejde og tilbud. Derfor har DSRF’s Innovationsafdeling i april 2016 søgt midler hos Tips og Lotto-midlerne til at finansiere nogle kreative workshops, som har til formål at engagere de 9 til 20-årige i nogle kreative fritidsbeskæftigelser, der kan fungere som alternativ til det kriminelle miljø. Samtidig har det også til hensigt at skabe nogle positive oplevelser blandt de unge og derved inspirere dem til at ”tage faklen videre” fra de ældre Streetmanagers. I juni 2016 fik vi svar på ansøgningen og bevilget 300.000 kr. til projektet, som vi igangsætter dette efterår.

Samtidig blev Streetmanager projektet udtaget som et lovende initiativ i Socialstyrelsens katalog ’Civilsamfund som en del af løsningen’, som skulle være udgivet i sommeren 2015, men som først blev udsendt i februar 2016. Kataloget henvender sig blandt andet til landets kommuner, der ønsker at arbejde præventivt med kriminalitetstruede unge, og her bliver Streetmanager fremhævet som en fordelagtig og innovativ indsats. Det er Streetmanagerforeningens forhåbning, at projektets succes i Lundtoftegade og Aldersrogade og nu Socialstyrelsens anerkendelse af det betyder, at vores arbejde kan komme op at køre igen, og at Streetma­nager-modellen med tiden kan udbredes til andre socialt udsatte boligområder over hele landet.

Endelig har Streetmanagerforeningen også været i gang med at etablere sig i Horsens, hvilket har været starten på et tæt samarbejde med Den Sociale Retshjælps Horsens-afdeling i Sønderbro-området samt andre vigtige samarbejdspartnere såsom politi, kommune, uddannelsesinstitutioner m.v. Målet for Streetmanagerforeningen er at forankre indsatsen i området.

2015
Efter en praktikperiode på 6 måneder, hvor Streetmanagere blev klædt ordentlig på til selvstændigt at kunne håndtere deres egen klientgruppe i den kommende lokalafdeling, blev Streetmanagerne i Aldersrogade officielt en realitet den 18. februar 2015. Her slog de for første gang dørene op for områdets beboere i Aldersrogades beboerhus, og afdelingen kørte med stor succes til og med foråret 2016, hvor vi blev nødt til at lukke den ned grundet manglende midler.

I 2015 startede Streetmanagerforeningen desuden et initiativ målrettet forældre, da der desværre er mange af de unges foræl­dre, som ikke er bekendt med deres børns livsstil og/eller ved, hvordan det offentlige system fungerer i forbindelse med anholdelse, varetægt, retsmøder, afsoning, anbringelse m.v. Da forældrene er vigtige medspillere i kampen mod ungdomskriminalitet, er det vores mål at kunne tilbyde en forældre­rådgivning, hvor forældre til unge kriminelle kan ringe ind og snakke med andre forældre, der har stået i samme situation, samt modtage rådgivning i forhold til, hvad man som forældre kan gøre, hvordan et retsmøde foregår, hvad de unges såvel som forældrenes rettigheder er osv. Streetmanagerforeningen modtog 9 henvendelser fra forældre, der havde brug for at få svar på nogle spørgsmål vedrø­rende deres børn inden for de første dage projektet blev offentliggjort på hjemmesiden. Fremadrettet håber Streetmana­gerforeningen at kunne hjælpe mange flere forældre med deres spørgsmål, så både foreningen og forældrene kan hjælpe de unge videre.

2014
I 2014 var Streetmanagerprojektet så veletableret i Lundtoftegade, at vi kunne indgå et samarbejde med nogle af de ressourcestærke unge fra Aldersrogade på Nørrebro, som selv havde ytret et ønske om at lave et tilsvarende Streetmanagerprojekt i Aldersrogade. Derfor har to af de unge udvalgte fra Aldersrogade siden januar været i ”praktik” i Lundtoftegade for at følge Streetmanagerne i deres arbejde samt fuldt Den Sociale Retshjælp hver torsdag i forbindelse med deres åbne juridiske rådgivning og gældsrådgivning.

Streetmanagerforeningen udarbejdede derudover sine etiske regler for nuværende og kommende Streetmanagere i 2014 i samråd med Den Sociale Retshjælp.

De etiske regler er for at vise de unge samt andre relevante parter, hvad de kan forvente af vores Streetmanagere og Streetmanagerforeningen generelt. De etiske regler er med til at sikre klarhed og gennemsigtighed i Streetmanagernes arbejde.

To af Den Sociale Retshjælps tidligere webdesign praktikanter fra Erhvervsakademi Aarhus gik i slutningen af april i gang med udviklingen og udarbejdelse af Streetmanagerforeningens nye hjemmeside side samt andre grafiske produkter som fx folderskabeloner, visitkort m.v. Derudover har Den Sociale Retshjælps Innovationsafdeling været i gang med at udarbejde al teksten til hjemmesiden sammen med Streetmanagerne, så hjemmesiden endelig kan lanceres i slutningen af september.

2012
Streetmanagerprojektet begyndte virkelig at tage form i 2012 grundet nogle motiverede ressourcestærke unge, der selv var kommet i gang med job og uddannelse og ønskede at hjælpe deres omgangskreds med at gøre tilsvarende. Tiden blev derfor primært brugt på at få udvalgt de første Streetmanagere samt at sikre, at de kom i gang med deres ønskede studie eller arbejde for efterfølgende at kunne udarbejde Streetmanageruddannelsen. Denne uddannelse er baseret på de unges egne erfaringer og Streetmanagernes indsamlede viden om, hvad de kriminalitetstruede og udsatte unge kæmper med af problemer i hverdagen.
2011
I 2011 fik Den Sociale Retshjælp midler fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til Fængselsrejseholdet, som gjorde det muligt, at målrette juridisk rådgivning, gældsrådgivning og generel oplysning ikke kun i landets fængsler og på pensioner men også på gadeplan. Dette gjorde det muligt at fortsætte med vores Streetmanagerprojekt. Den hyppige bandeaktivitet på Nørrebro i København var grunden til, at vi valgte at starte indsatsen i dette område. Vi vurderede, at vi siden 2005 havde gjort en stor indsats i Aarhus og derfor i stedet kunne målrette vores opsøgende indsats til Nørrebro i København.